Refleksionstid går i luften

Kære læser og lytter

Vi er glade og stolte over at kunne byde dig velkommen til vores nye videnskabsmedie!

Vores ambition er at bringe dig langt ind bag universiteternes tykke vægge. Det bliver nørdet på den gode måde!

Vi tilbyder forskerne taletid, som de ikke får andre steder. Fundamentet i Refleksionstid er vores podcasts, som varer omkring 30 minutter hver, og det giver forskerne en unik mulighed for dybdegående at bringe os ind i deres verden.

De får lov at føre ordet, og har stor indflydelse på hvad ”historien” omkring deres forskning bliver. Vi klipper ikke deres udsagn i småstykker i redigeringsrummet efterfølgende, men giver til gengæld dig et ærligt indblik i et videnskabeligt emne, som med garanti gør dig klogere.

Udover dybden er det ligeledes vores ambition at nå så bredt ud i forskningsverdenen som muligt. Vi vil have fortællinger fra alverdens afkroge af den videnskabelige praksis, fra studier af antikkens filosofi, til idrætsforskning, lægevidenskab, musik, kulturstudier, ingeniørvidenskab, psykologi og så videre..

På vores hjemmeside vil du også kunne læse artikler, skrevet med baggrund i disse podcasts.

I udgangspunktet er vores arbejde koncentreret om et meget konstruktivt samarbejde med Aalborg Universitet og derfor er det også forskning herfra vi primært formidler. Med tiden vil vi udvide med andre institutioner.

Så gør dig klar til en langhåret rejse ind i alle de spændende erkendelser, udviklinger, projekter, produktioner, konklusioner og så videre, der gøres på et af landets førende videnscentre.

Tusind tak fordi du læser og lytter med!

Venlig hilsen

Søren, Anders og Martin

Refleksionstid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *