Moral og etik på de danske sygehuse

Moral og etik på de danske sygehuse

Billede: Care Ethics Research Consortium

Det er nu ikke længere blot en forestilling at der er forskel på læger og sygeplejersker, når det kommer til spørgsmål om moral og etik. En ny undersøgelse lavet på Aalborg Universitetshospital har sat tal på denne forestilling, med et håb om, at vi kan begynde at få italesat forskellene, og forstærke samarbejdet på vores sygehuse. Refleksionstid har talt med en af bagmændene bag forskningen.

Plejegruppen tenderer til at være mere tilbøjelige til at foretrække det nærhedsetiske perspektiv. Eller hvis jeg skal være helt korrekt, så kan vi at plejegruppen i et større omfang vælger det pligtetiske perspektiv fra, i tilfælde hvor lægegruppen vælger det til.

Det er givetvis en meget almindelig forestilling at læger og sygeplejersker har forskellige opfattelser af moral og etik. Men det kan stadig være en stor hjælp at få sat nogle egentlige tal og ord på vores fordomme, hvis vi skal kunne få italesat problemet og gøre noget for at komme det til livs.

Men har det overhovedet nogen reel betydning for hvordan vores sygehuse fungerer?

Det mener bl.a. Patrik Kjærsdam Telléus, Lektor hos Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU. Sammen med Dorte Møller Holdgaard og Birthe Thørring, foretog de en større undersøgelse på Aalborg Universitetshospital, med det formål at undersøge forskelle i de forskellige gruppers etiske attituder. Patrik fortæller, at vi her i Nordjylland på forskellig vis forsøger at ændre behandlingsstrukturen fra at være meget fagbestemt, til at være mere dynamisk. Det derfor naturligvis er vigtigt at de forskellige faggrupper kan forstå hinanden; og et af de områder hvor de skal kunne det, er på moral og etik.

 

Hvordan undersøger man folks moral og etik?

At sætte tal på folks moral kunne måske i første omgang virke som en lidt fremmed størrelse for nogen. Men der ligger som sådan ikke den store heksekunst bag. Patrik forklarer at disciplinen er kendt som Empirisk Etik, og har til formål at kortlægge forskellige gruppers syn på moral og etik i forskellige kategorier.

Indenfor Empirisk Etik finder man to dominerende tilgange eller paradigmer. Mens den ene er meget deskriptiv og forsøger at beskrive nogle etiske situationer, handler den anden om at konstruere moralske dilemmaer som fx det kendte ‘trolley’ eksempel; træk i et håndtag og red 5 personer fra sporvognen på bekostning af at den rammer en enkelt på de andre skinner. 

Men ingen af disse to synes at passe særligt godt til formålet. De måtte derfor søge andetsteds efter en passende undersøgelsesmetode. Og den fandt de i socialforskningen, i den metode der kaldes ‘vignet-metoden’. 

Patrik forklarer, at vignet-metoden ofte bruges indenfor sociologi, socialrådgiverforskning og arbejdsmarkedsforskning. Vignetter er nogle praktiske og virkelighedsnære scenarier, der tillader at man kan variere nogle variable i scenariet, og på den måde undersøge hvornår en bestemt variabel bliver udslagsgivende for en beslutning. Og i stedet for at variere på køn, alder og lignende som man ofte gør, varieres der her på de etiske begrundelser for de beslutninger der træffes.

 

De etiske positioner i den kliniske praksis

Undersøgelsen gør brug af 3 forskellige etiske positioner; pligtetik, konsekvensetik og nærhedsetik, som hver især er meget udbredte indenfor moralfilosofien.

Pligtetikken kan siges at ligge bag det man indenfor medicinsk og klinisk etik kalder ‘principialisme’. Her ses det moralske som noget der udspringer af vores pligter, både de indre og de ydre. En kendt repræsentant herfra er den tyske filosof Immanuel Kant som betegnede moralloven, det kategoriske imperativ: “Handl således at du skal kunne ville, at maksimen for din handling bliver en almen lov.”

Konsekvensetikken er en del af utilitarismen, som er fokuseret på nyttemaksimering. Moral og etik handler her om at veje sine handlinger mod de mest ønskede konsekvenser. Den gode handling er derfor når konsekvensen af handlingen er god.

Nærhedsetikken er valgt på baggrund af det store fokus på omsorg indenfor klinisk etik. Retningen peger på at det moralske findes i det konkrete møde mellem mennesker. Begreber som tillid, barmhjertighed og empati er her afgørende. Det moralske er i høj grad forbundet med vores følelser, til forskel fra både pligtetik og konsekvensetik, som begge helst undlader at lade etik blive et spørgsmål om følelser.

Patrik forklarer videre, at der jo findes mange etiske teorier, men efter at have læst op på medicinsk og klinisk etik, synes de tre nævnte kanoner indenfor moralfilosofien at være tilstrækkelige.

 

De tørre tal

Resultatet af undersøgelsen var ikke imod forventningen. Der ér en vis forskel at se på de forskellige gruppers moral og etik. Vi snakkede med Patrik om nogle eksempler fra undersøgelsen og hvordan tallene så ud.

 

Vigneteksempel:

”Ved lægevagten indføres et tilbud om fortrinsret for børn under 12 år, så de kommer frem i køen. Indførslen begrundes med et ønske om, at der i mødet med hver enkelt patient i højere grad end før skal tilgodeses de særlige behov, som patient og pårørende har i den pågældende situation. I det lys vurderes børn og forældre at have en større sårbarhed, der kræver en mere umiddelbar omsorg.
Hvor enig er du i denne fortrinsret?”

I dette eksempel er vignetten farvet i nærhedsetisk retning. Det forsøger man ved at fremhæve omsorgen for de svage, her børn under 12 år, og den sårbarhed der er på spil. Pointen er her, at respondenter med større tilhør til pligtetik og konsekvensetik vil være mere tilbøjelige til at være uenige i beslutningen her. Lægegruppen var her 60% enig, og 22% delvis uenig, mens plejegruppen var 71% enig, og 15% delvis uenig. 

Det er på denne måde vignetterne kan bruges til at finde forskelle i gruppernes etiske attituder. Det overordnede billede som undersøgelsen tegnede med sine 50 vignetter og 2129 respondenter, var at plejegruppen synes at være mere nærhedsetisk anlagt, mens lægegruppen var mere pligtetiske.

Eller, som Patrik siger: “Plejegruppen tenderer til at være mere tilbøjelige til at foretrække det nærhedsetiske perspektiv. Eller hvis jeg skal være helt korrekt, så kan vi at plejegruppen i et større omfang vælger det pligtetiske perspektiv fra, i tilfælde hvor lægegruppen vælger det til.”

 

Men hvorfor egentlig?

Til slut spurgte vi Patrik om hvorfor vi ser denne forskel. Hvorfor er der egentlig forskel på læger og sygeplejerskers moral? Er det fordi lægevidenskaben fx tiltrækker nogle individer med bestemte etiske attituder? Eller er det fagets normer der præger subjekterne mod en bestemt etisk position?

Han svarer, at det er, og særligt i kvantitativ forskning, svært at sige så meget om årsagerne til det billede man viser. Men samtidig har de selvfølgelig nogle tanker omkring det og nogle ting vi vil gå videre med, og han kan desuden nævne, at i den danske sygeplejerskeuddannelse har det nærhedsetiske perspektiv domineret måden man har tænkt og uddannet i det moralske.

Patrik nævner her den norske sygeplejerske og filosof, Kari Martinsen, tidligere lektor på Århus Universitet. Kari Martinsen er inspireret af Løgstrup, og har fx skrevet bøgerne Omsorg, sykepleie, medisin og Fra Marx til Løgstrup. Derudover har også Florence Nightingale og idéen om sygeplejerskens ‘kald’ en form for nærhedsetisk præg, og begge disse teoretikere har haft og har stadig stor indflydelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Kigger vi derimod på Sverige hvor sygeplejerskeuddannelsen ikke er en professionsuddannelse men derimod en universitetsuddannelse ligesom medicin. Her er der tilsyneladende en større vægtning af videnskabelighed frem for professionstænkning, og det vil ifølge Patrik være oplagt at lave en lignende undersøgelse i Sverige og sammenlignende resultaterne.

Men der kan være mange forskellige årsager til de forskelle vi ser, og det er værd at dykke længere og mere kvalitativt ned i de tal undersøgelsen har fundet. Patrik nævner fx også de forskellige karakterkrav der er gældende. Måske man også ville kunne bruge vignet-metoden til at undersøge forskelle moralske forskelle hos grupper med forskellige karaktergennemsnit.

Uanset har denne undersøgelse åbnet for et hav af videre forskningsmuligheder, som vil blive spændende at følge frem over.

Patrik nævner her den norske sygeplejerske og filosof, Kari Martinsen, tidligere lektor på Århus Universitet. Kari Martinsen er inspireret af Løgstrup, og har fx skrevet bøgerne Omsorg, sykepleie, medisin og Fra Marx til Løgstrup. Derudover har også Florence Nightingale og idéen om sygeplejerskens ‘kald’ en form for nærhedsetisk præg, og begge disse teoretikere har haft og har stadig stor indflydelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Kigger vi derimod på Sverige hvor sygeplejerskeuddannelsen ikke er en professionsuddannelse men derimod en universitetsuddannelse ligesom medicin. Her er der tilsyneladende en større vægtning af videnskabelighed frem for professionstænkning, og det vil ifølge Patrik være oplagt at lave en lignende undersøgelse i Sverige og sammenlignende resultaterne.

Men der kan være mange forskellige årsager til de forskelle vi ser, og det er værd at dykke længere og mere kvalitativt ned i de tal undersøgelsen har fundet. Patrik nævner fx også de forskellige karakterkrav der er gældende. Måske man også ville kunne bruge vignet-metoden til at undersøge forskelle moralske forskelle hos grupper med forskellige karaktergennemsnit.

Uanset har denne undersøgelse åbnet for et hav af videre forskningsmuligheder, som vil blive spændende at følge frem over.

 

/Anders Jensen, Refleksionstid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *